Træt af min mands arbejdssituation

Tilføjelse til opslag:

Kan ligesom fornemme, at jeg nu er kåret til træls og sur kone. Jeg ønsker og håber på, at min kære mand finder et job, som gør ham glad og som han finder interessant, og som samtidig gør det nemmere, at være en børnefamilie, hvor vi kan deles om de pligter, der i den forbindelse. Hensigten med opslaget var, at høre hvad folks holdninger er til, at man ikke kan få et job indenfor den uddannelse, man har brugt år på at tage, og at man er nødt til at slå sig til tåls med jobs, man ikke trives i, og hvor man bliver behandlet dårligt. Samtidig er jeg så uforstående for, at virksomheder kan finde på at give så dårlig en løn og vilkår, og samtidig forvente, at man møder op i skjorte og fint skal det være. En anden tilføjelse, som jeg glemte i det originale opslag, så er hans løn på de 25.000kr uden pension.

Men tak for de idéer, der er kommet og tak for kommentarene fra jer, som står eller har stået i lignende situation, vi føler os meget alene i denne situation, så det hjælper at vide, at vi ikke er de eneste.

Hej bloggen

Dagens brokkeopslag:

Min mand er uddannet markedsføringsøkonom og har en bachelor i international handel og markedsføring, blev færdig for 5 års tid siden. Han har efterfølgende ikke kunne finde et job med relevans inden for uddannelsen, han drømmer om at sidde med markedsanalyser i virksomheder, men får kun afslag på de ansøgninger han laver.

Han har været ansat i det ene skod-job efter det andet, takket ja til utroligt dårlige kontrakter, b.la. som sælger. Han bliver som regel ansat, og opsagt igen efter et halvt til et helt år, og har skiftet job 5 gange de sidste 5 år. Pt arbejder han som opsøgende telefonsælger i kbh hos et firma med større præstige, men.. han får en løn på 25.000kr før skat, og provision på 2000kr pr. Salg (han har lavet et enkelt salg i år). Han har en times off. transport til og fra arbejde, kører hjemmefra kl 6.30 og er hjemme ca. Kl 17.30, eller senere. Der er også arbejdsrelaterede arrangementer hver måned uden for arbejdstiden, som han skal deltage i. For mig virker det som slavearbejde for slaveløn. Hvad er holdningen til dette? Jeg er ved at være godt træt af at være alene om børn, hus osv og samtidig skulle hive den højeste løn hjem også (som sosu assistent).